VORES
GRØNNE REJSE

Hos 3N Lakering har vi en stærk forpligtelse til bæredygtighed og miljøvenlige initiativer. Vi arbejder kontinuerligt på at minimere vores miljøaftryk gennem en række grønne indsatser:

Grønne indsatser HOS 3N LAKERING:

ALT TÆLLER I DEN GRØNNE OMSTILLING

REGISTRERING AF ENERGI:

Vi registrerer og overvåger alle former for energi, vi forbruger, herunder naturgas, el, fjernvarme, vand og diesel. Dette gør det muligt for os at identificere områder, hvor vi kan reducere forbruget og øge effektiviteten.

Denne video fortæller mere om det grønne løft, vi har været igennem her i 2024, med hjælp fra erhvervshuset.

“Vi har faktisk registreret alle vores energidata i mange år. Det giver jo ikke rigtig noget værdi, hvis ikke det bliver brugt – men vi manglede kompetencerne til at få dataene vist på den rigtige måde – så vi kunne aflægge et ESG-regnskab. Og derfor valgte vi at søge de her EU-midler gennem Erhvervshuset – til at kunne give os de kompetencer.”

Morten Fuhlendorff Nielsen, 3N Lakering

Sensorstyret belysning:

Alle vores belysningssystemer er udstyret med sensorer, som sikrer, at lyset kun er tændt, når der er behov for det. Dette reducerer unødvendigt energiforbrug og bidrager til en mere effektiv drift.

Effektiv varme-
og kompressorstyring:

Vi har implementeret avancerede styringssystemer på vores varmeanlæg for at sikre optimal udnyttelse af energi. Vores kompressorer er programmeret til at slukke helt udenfor åbningstiderne, hvilket sker automatisk, når alarmen tilkobles.

 

Energirigtige produkter:

Vi bruger energirigtige produkter i vores processer. Dette inkluderer lavhærdende pulver og lavtemperatur forbehandling til affedtning og rengøring af emner. Disse produkter hjælper os med at reducere energiforbruget og samtidig opretholde høj kvalitet.

 

Effektive lastbiler:

Vores flåde af lastbiler er udvalgt med fokus på brændstofeffektivitet. Vi sørger for, at vores lastbiler kan køre langt på literen, hvilket mindsker vores CO2-udledning og reducerer vores samlede brændstofforbrug.

Vi er stolte af at være godt på vej

Disse indsatser er en del af vores engagement i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vi stræber konstant efter at forbedre vores processer og reducere vores miljøpåvirkning, samtidig med at vi leverer høj kvalitet og service til vores kunder.