96 17 89 89

Thisted
Industrivej 39
DK-7700 Thisted

Historie

Virksomhedens historie

Virksomheden så dagens lys tilbage i 1969, hvor Else og Viggo Nielsen købte et nedlagt mejeri i Morup Mølle i Sydthy. Her indrettede de et autolakereri, som hurtigt trak mange kunder til. I 1977 valgte Else og Viggo at flytte aktiviteterne tættere på kunderne. De overtog således et fuldt indrettet autolakeringsværksted i Thisted, som - i takt med kundetilgangen - er blevet udvidet og bygget om ad flere omgange.

I 1982 indtrådte sønnen og virksomhedens nuværende ejer, Morten Fuhlendorff Nielsen, i firmaet. Morten er nærmest opflasket i firmaet og har således været hele forløbet igennem fra lærling til svend og nu medejer i virksomheden.

I dag drives 3N Lakering af ægteparret Joan og Morten Fuhlendorff Nielsen. Produktpaletten er løbende udvidet og omfatter i dag både auto- og industrilakering, og virksomheden råder over landsdelens mest moderne og alsidige produktionsudstyr.  

Tidslinje:

1969:
Else og Viggo Nielsen etablerer Morup Mølle Autolak.

1977:
Virksomheden flytter til Industrivej i Thisted og skifter navn til Thisted Autolak A/S.

1982:
Morten Fuhlendorff Nielsen indtræder i virksomheden

1989:
Industrilakerings-afdelingen etableres – i første omgang udelukkende med vådlakering . Virksomheden skifter i den forbindelse navn til Thisted Auto- & Industrilakering A/S

1991:
Industrilakering udvides med pulverlakering.

1992:
Naboejendommen opkøbes, og der etableres en selvstændig afdeling med vådlakering. 

1995:
Endnu en naboejendom opkøbes, og produkt-palletten udvides med sandblæsning.

1997:
Virksomheden investerer i et fuldautomatisk pulverlakeringsanlæg.

2001:
Det eksisterende anlæg ombygges og udvides med en ny kabine til hurtigt farveskift samt et slyngrensningsanlæg.

2005:
Joan og Morten Fuhlendorff Nielsen overtager virksomheden, der i samme ombæring skifter navn til 3N Lakering A/S.

2007:
Der etableres en helt ny, manuel pulverlakeringslinje til store emner samt et fuldautomatisk slyngrensningsanlæg.

2013:
Firmaet opkøber yderligere to ejendomme på Industrivej med henblik på at udvide lagerkapaciteten.

2014:
Den 1. oktober overtager virksomheden autolakering på Venøvej i Nykøbing Mors.

2015:
Større ombygning og renovering af autolakeringen på Industrivej foretages i Q3 og Q4
Envidere tilkøbes Industrivej 39 der pr. 1. januar 2016 samler administrationen på denne adresse. Det oprindelige kontor ombygges til stort og lækkert frokostrum hvor vi nu har plads til knap 50 medarbejdere.

2017:
Pr. den 15. maj sammenlægges autolakeringsafdelingerne Thisted og Nykøbing i Thisted.
Pr. den 18. september sælges autoaktiviteterne fra til Pierre.dk.

” Vi lægger især vægt på to ting. Dels kvalitet og dels at tidsplanen overholdes. Begge punkter har 3N Lakering overholdt til fuld tilfredsstillelse.” Projektdirektør, Steen Bojesen