96 17 89 89

Thisted
Industrivej 39
DK-7700 Thisted

Autolakereri i ny og bedre udgave

Vores nuværende autolakereri har tjent os godt gennem 38 år, men nu er tiden inde til en større makeover. Vi har derfor kastet os ud i en gennemgribende renovering, hvor alt fra loft til gulv står for skud, og det stort set kun er den udvendige ”skal”, der kommer til at stå uberørt. Slutresultatet bliver det mest effektive og moderne autolakereri i området.

Renoveringen sker med såvel energioptimering som arbejdsmiljø for øje, og der er således tænkt både ergonomiske og klimatiske løsninger ind. Eksempelvis har vi hakket hele gulvet op, så vi kan få etableret udsugningskanaler i gulvet, vi får en opdateret kabine med nyt maskinrum indeholdende topmoderne udsugnings- og ventilationsløsninger, og vi får etableret en fysisk adskillelse af de forskellige funktioner i afdelingen.

De mange nye tiltag vil ikke alene resultere i et markant bedre indeklima samt bedre arbejdsforhold for vore medarbejdere - det vil uden tvivl også bidrage til en optimering af vores værksteds-flow.

Vi regner med at kunne indvi vores nye autolakereri i løbet af et par måneder. Indtil da arbejder vi på fuld tryk i vores midlertidige autolakereri, som vi har indrettet i værkstedshallen ved siden af. Vi kan således berolige vores kunder med, at renoveringen ikke kommer til at påvirke driften.

"3N Lakering er garant for en høj kvalitet i opgaveløsningen, og de følger opgaverne til dørs lige fra udførelsen af de bestilte overfladebehandlinger til sikker emballering af de færdige produkter" Værkfører, Jørgen Knakkergård